Jeg har lært at leve med at være “usynlig” på brystfronten i en kultur, der elsker kurver. Hver gang folk ser mig første gang, lægger de mærke til det, der ikke er der, før de ser mig som person. Det kan være sårbart, frustrerende og til tider næsten usynliggørende. Men det er ok nu — for jeg har opdaget, at charme, intelligens og humor er langt mere iøjnefaldende end skålstørrelse. Selvtillid handler ikke om, hvad folk ser først; det handler om, hvad jeg ved om mig selv, og hvordan jeg vælger at stå i verden.
Jeg har lært noget vigtigt: selvtillid kommer indefra. Jeg behøver ikke leve op til andres idealer, og min værdi sidder ikke i, hvad folk ser først. Charme, humor og personlighed får altid mere opmærksomhed end kopstørrelse. At vokse op i en brystfikseret kultur har skubbet mig til at finde min egen stemme, min egen måde at eje rummet på og min egen måde at føle mig stærk på. Det har lært mig, at selvtillid ikke kan sammenlignes eller måles — og at jeg kan definere min værdi på mine egne præmisser.
At acceptere min krop har ikke været let. Det har krævet tid, refleksion og tålmodighed. Men nu står jeg stærkt i den kvinde, jeg er. Jeg forsøger ikke længere at skjule eller “fylde ud” med ekstra push-up eller puder i bh’en. Jeg ejer min krop, mine valg og min identitet — fuldt ud.
Kvinde, 27
